
Opskriften blev tilføjet til favoritter
Vis favoritterOpskriften blev fjernet fra favoritter
Vis favoritterDer opstod en fejl. Prøv igen
Ingredienser
Tilføj ingredienser til eksisterende indkøbsliste eller opret en ny
Opret ny indkøbslisteGlaseret hamburgerryg med brunede kartofler og orangeglaserede rosenkål
Du kan lide denne opskrift
Du kan ikke lide denne opskrift
Der opstod en fejl. Prøv igen.
Opskriften
Brunede kartofler gør sig som regel som tilbehør til julens flæskesteg eller and, hvor der også serveres kogte kartofler, brun sovs, rødkål og endda franske kartofler. Brunede kartofler gør sig dog også fremragende som hovedtilbehør til eksempelvis glaseret hamburgerryg, der serveres med glaserede rosenkål. Prøv denne lækre opskrift og varm dig ved en af julens nye favoritretter.
Forvarm ovnen til 200 °C.
Kog hamburgryggen i vand i ca. 25 minutter og lad den herefter trække i vandet i mindst 10 minutter. Fjern nettet, og smør den med sennep og brun farin. Læg den i et ovnfast fad og sæt det i den varme ovn i 12 minutter.
Kog kartoflerne i 15 minutter, til de er møre, når du stikker i dem. Lad dem stå og trække i vandet i 5 minutter. Pil dem, og hold dem lune. Kom sukker på en pande, og lad det smelte til karamel - hold øje med, at det ikke bliver for mørkt. Tilsæt smør og de lune kartofler. Vend dem forsigtigt rundt med en træske, og lad dem simre i karamellen ved middel varme i 15 minutter.
Skær bunden af rosenkålene, og fjern de yderste blade. Skær rosenkålene i halve. Smelt smør på en pande, og lad det bruse op. Tilsæt rosenkål, og lad dem stege, til de tager lidt farve. Tilsæt de saltede mandler, revet appelsinskal, honning og appelsinsaft. Lad appelsinsaften koge væk, og vend rosenkålene godt rundt, så de bliver blanke.
Server skiver af glaseret hamburgerryg med de brunede kartofler og orangeglaserede rosenkål.