« Tilbage

Oksemørbrad med rødbeder i forskellige teksturer

Hovedret

Bedøm Tilføj til dine favoritter

Opskriften er nu tilføjet til dine favoritter.

Opskriften er allerede tilføjet til dine favoritter.

For at kunne tilføje opskrifter til dine favoritter, skal dine cookies være aktiveret

60 Min.
(9)
Tidsforbrug
Sværhedsgrad
9 Vurdering
Oksemørbrad med rødbeder i forskellige teksturer
Print Foreslå

Opskriften er nu tilføjet til dine favoritter.

Opskriften er allerede tilføjet til dine favoritter.

For at kunne tilføje opskrifter til dine favoritter, skal dine cookies være aktiveret

Sådan gør du:

Tid: 60 Min.
Yderligere tidsinformation:

+ ovntid

Kødrulle
1,1 kg oksemørbrad
120 g æggehvide
3 dl fløde
15 g salt
Olie til stegning
Finpuds oksemørbraden ved at skære hinder, sener og løstsiddende fedt fra. Skær midterstykket ud, og brug de to ender til fars. Vej 500 g kødrester af til fars, og hak det meget fint med en skarp kniv. Kom kødet og salt op i en foodprocessor, og blend det ved maks. hastighed, indtil det bliver til fars. Tilsæt så æggehviden i en tynd stråle, og lad farsen blive blendet helt sammen. Tilsæt også fløde i en tynd stråle. Lad ikke farsen blive varm! Smør et tyndt lag af farsen ud på et stort stykke husholdningsfilm med plads til midterstykket af oksemørbraden. Placér mørbradstykket næsten centralt på den udsmurte fars, og rul kødet stramt ind i farsen. Tilbered kødet i ovnen ved 85 grader. Brug et stegetermometer, og tag kødet ud, når kernetemperaturen rammer 58 grader. Varm en pande op med en lille smule olie på, brun kødrullen af på panden, så den er brunstegt hele vejen rundt.
Rødbedepuré
500 g rødbeder
50 g smør
Lidt salt
Lidt citronsaft
Bag rødbederne med skræl i ovnen ved 180 grader i 40 min, indtil de er helt møre. Pil skrællen af rødbederne, og blend rødbederne og smørret til en glat puré. Smag puréen til med salt og lidt citronsaft.
Glaserede rødbeder
500 g rødbeder
20 g smør
1 dl balsamico
Kog rødbederne med skræl, indtil de er møre. “Smut” skrællen af rødbederne, og skær dem i stykker i ønsket størrelse. Kog balsamicoen op, og lad den reducere til ca. 20%. Varm en pande op, kom smørret herpå, og lad det bruse op. Kom den reducerede balsamico på, og lad det koge kort. Kom rødbederne på, og glasér dem godt.
Syltede zittauerløg
2 zittauerløg
50 g sukker
½ dl hvidvinseddike
½ dl vand
Skræl løgene, og skær dem i 1/8-både, og del lamellerne fra hinanden. Kog sukker, hvidvinseddike og vand op. Kom løgene i den varme lage. Vend løgene i den samme glaseringslage som brugt til rødbederne.
Portvinssauce
1 l oksefond
1 dl portvin
4 dl rødvin
100 g honning
1 zittauerløg
1 fed hvidløg
50 g smør
Reducér rødvinen og portvinen i hver sin gryde til en fjerdedel. Kog oksefonden op, og lad den reducere til det halve. Karamellisér honningen i en stor gryde, kom rødvin og portvin på, og lad det koge ind til det halve. Kom oksefond, løg og hvidløg på. Kog det hele ind til det halve, og sigt herefter saucen. Kog saucen godt igennem, og pisk koldt smør i til sidst.
Anretning
Skær enderne af kødrullen. Halvér rullen på langs, og halvér igen, så den ender i fire aflange, kvarte skiver. Pynt med rødbedepuré, glaserede rødbeder og syltede løg. Pynt tallerkenen med små persilleblade. Saucen serveres ved siden af.