DET ITALIENSKE KØKKEN
Det italienske køkken er nok en af de mest populære og velkendte køkkener der er. Vi kender alle de italienske favoritter som pizza, pasta og risotto, der kan gøre selv den mest kræsne gæst glad. Det er dog ikke kun i det salte køkken, at Italiens madkultur er verdenskendt – i det søde køkken, kender du helt sikkert også favoritter som gelato, tiramisu og panna cotta. Hos Lidl Opskrifter kan du altid finde et stort udvalg af italienske opskrifter, som du kan imponere dine gæster med.
Vores italienske opskrifter fungerer desuden fantastisk, når hverdagsmaden skal opfriskes. Det store udvalg af forskellige favoritter gør, at du altid kan prøve en ny ret – også i en travl hverdag, hvor der ikke er meget tid til madlavningen. Prøv kræfter med vores italienske opskrifter og drøm dig tilbage til en lækker ferie i Italien – eller spring ud i et nyt madeventyr og prøv noget helt nyt.
God fornøjelse!
12 opskrifter inspireret af Italien
Lav pizza i dit eget pizzaria
Én af de helt store klassikere i det italienske køkken er pizza. Pizzaen findes i mange forskellige udgaver og med meget forskelligt slags topping. Du kan eksempelvis prøve kræfter med vores Pizza al Tonno, og dermed omdanne dit køkken til dit helt eget pizzaria. Her kan du helt selv bestemme hvad der skal på din pizza, hvilken slags bund du gerne vil have samt hvor sprød den skal være. Pizza-opskriften er derfor også helt ideel, hvis hele familien skal involveres i madlavningen.
Prøv pastaretter eller en cremet risotto
Der er ikke noget der slår en god pasta eller en cremet risotto. Begge typer af italienske retter findes i alverdens afskygninger, og du kan derfor opdage en ny ret hver eneste dag. Der findes mange forskellige slags pastatyper, og fælles for dem alle er, at de smager bragende godt – både hjemmelavet og hvis du køber dem færdiglavet. Uanset hvilken pastatype, der er din favorit, har vi en opskrift, der matcher. Du kan eksempelvis prøve vores ravioli med champignon-baconfyld eller vores spaghetti alla puttanesca.
Er du mere til en lækker, cremet risret, kan du med fordel prøve vores risotto med laks, svampe og krydderurter. Risotto er en italiensk ret, hvor du kan putte de ingredienser i, som du har lyst til. Du kan eksempelvis bytte svampene ud med asparges eller bruge bacon i stedet for laks. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du sammensætter din risotto.