HALLOWEEN
Hvert år den 31. oktober falder halloween. Den uhyggelige tradition har vundet indpas i Danmark i de sidste 30 år. Især traditionen med græskarlygter har de danske husholdninger taget til sig. Traditionen med græskarlygter er interessant, fordi den oprindeligt stammede fra Skandinavien, hvor man brugte roelygter. Skandinaviske udvandrere tog traditionen med til Amerika, hvor man udskiftede roerne med græskar. Meningen med roe- og græskarlanternerne har til formål at holde de onde ånder på afstand, så de ikke kommer på besøg.
Når halloween banker på døren, kommer det med kostumer, trick or treat og slik i lange baner. Kostume- og rasledelen af halloween, minder på visse punkter om fastelavn – begge traditioner appellerer til børn og barnlige sjæle. Årstidens mørke aftener gør også, at stemningen ofte er helt perfekt, når man holder hyggeligt uhyggelige fester.
Din søgning
halloweenFandt 24 matchende opskrifter
Uhyggeligt mad
Da halloween handler om at holde de onde ånder på afstand, så må man gerne være lidt kreativ, og give maden et uhyggeligt præg. Et eksempel på sjov og kreativt uhyggelig mad er afhuggede fingre (pølser med ketchup). Giftige svampe (æg med tomattop) er også en kreativ halloween servering af en lækker snack. Hvis du leder efter en lækker ret, der har halloweens græskartema i sig, så skal du prøve vores græskarspaghetti med tomat- og olivensauce. Du kan også prøve vores græskar-ingefær suppe, der ikke blot er lækker, men som også passer godt ind i suppesæsonen i efteråret.
Skræmmende gode snacks
Snacks og slik spiller en stor rolle, når det kommer til halloween, derfor gælder det også om at vælge de rigtige snacks, der kan skabe den helt rigtige stemning. Vores halloween-kage, pyntet med skræmmende slik, kan helt sikkert skabe den rette (u)hyggelige stemning. Du kan også prøve vampyrens yndlingssnack kistekage. Hvis ikke edderkopper skræmmer dig alt for meget, så har vi også en uhyggelig græskarkage med edderkoppespind. Vores små spøgelser i marengs er en sød snack, der vil hjemsøge dine smagsløg.
Halloween drinks
Der skal også drinks til, når man fejrer halloween. Vi har derfor fundet nogle gyselige drinks frem, som vil gå godt med kostumerne. Vores heksedrik kommer direkte fra kedlen og giver en spændende stemning med sin grønne farve. Blodbowle (kirsebærbowle med bitter lemon) ligner noget grev Dracula ville drikke, og fungerer godt til børn. Skulle der være tale om en halloween for voksne, så kan alkohol tilføjes de to drinks efter smag.
Ofte stillede spørgsmål om halloween
Hvornår fejrer vi halloween?
Halloween falder hvert år på den 31. oktober. Det er ikke en helligdag, hvorfor nogle vælger at fejre det i tiden omkring den 31., hvis den skulle falde på en hverdag.
Hvordan fejres halloween?
Mange fejrer halloween ved at stille et græskar foran hoveddøren, tage et kostume på, gå ud og rasle, og eventuelt se en gyserfilm.
Hvad kan man spise til halloween?
Der er ikke som sådan nogen regler for, hvad man spiser til halloween. Det kan have noget med græskar at gøre, det kan være kreativt, så det får et uhyggeligt udtryk eller det kan være slik. Hvad end du har lyst til, kan du servere.