Spansk tortilla

Spansk tortilla image
Sværhedsgrad Nem
Forberedelse 0 min
Tilberedning 35 min

Ingredienser

3 personer
    • 500   g kartofler
    • 100   g chorizos
    • 2   stk. løg
    • 8   stk. æg
    • 100   g ost
    • 0,5   bundter purløg
    •   salt
    •   peber

Forberedelse

    Når du tænker på Spanien, hvilken ret tænker du så på? Vi tænker fx på spansk tortilla, der er en spansk æggekage fyldt med fx kartofler, som ofte bliver serveret til tapas. Her får du en version med chorizo, løg og kartofler, og vi spiser den som simpel frokost eller aftensmad. Enten som den er eller med rugbrød til. Dertil har vi rørt lidt aioli sammen med piri piri sauce (en stærkt chilisauce) og serveret til, men det behøves ikke.

  1. Skrub kartoflerne og skær dem i mundrette bidder. Kog dem i en gryde med godt saltet vand til møre. Omkring 10 minutter. Hæld vandet fra.

  2. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

  3. Pil imens skindet af chorizopølsen og skær den i små tern. Steg på en middelvarm pande, til fedtet begynder at smelte.

  4. Pil løg, halver og skær dem i fine ringe. Kom dem op til chorizoen på panden og lad dem stege med, til løgene er bløde.

  5. Klæk imens alle æg ud i en skål og pisk dem godt sammen. Rør også lidt salt og godt med friskkværnet peber i.

  6. Kom kartoflerne op på panden til løg og chorizo og rør rundt.

  7. Hvis din pande må kommer i ovnen: Skær osten i små tern og fordel dem på panden. Hæld æggemassen over. Hvis din pande ikke må komme i ovnen, kan du finde et lille ildfast fad frem, hælde alt fyld heri og så æggemassen over.

  8. Bag din tortille i 16-20 minutter til gylden på toppen og æggemassen helt sat.

  9. Top med finthakket purløg og server.