
Opskriften blev tilføjet til favoritter
Vis favoritterOpskriften blev fjernet fra favoritter
Vis favoritterDer opstod en fejl. Prøv igen
Ingredienser
vand vand | 3 dl dl | |
grødris grødris | 180 g g | |
sødmælk sødmælk | 1 l l | |
vaniljestænger vaniljestang | 3 | |
sukker sukker | 4 spsk. spsk. | |
piskefløde piskefløde | 0,5 l l | |
smør smør | 25 g g | |
mandler mandel | 350 g g |
Til bunden
digestive kiks digestive kiks | 100 g g | |
smør smør | 75 g g | |
husblas husblas | 13 blade blad | |
flødeost
flødeost (naturel) | 200 g g | |
kirsebærsauce kirsebærsauce | 500 g g |
Til pynt
mandler
mandel (Smuttede, ristede og grofthakkede) |
Add ingredients to existing shopping list or create new one
+ Create new shopping listRisalamande-cheesecake
Du kan lide denne opskrift
Du kan ikke lide denne opskrift
Der opstod en fejl. Prøv igen.
Opskriften
Vil du gerne opdatere den traditionelle juledessert, kan du med fordel prøve vores risalamande-cheesecake. Cheesecaken har en sprød kiksebund, der danner grundlaget for risalamande-cheesecaken, der toppes med en lækker gelé af kirsebær. Overrask dine gæster med denne nyfortolkning – god fornøjelse!
Risalamande
Kog risene i vandet i en tykbundet gryde ved jævn varme i 2 min under omrøring. Tilsæt mælken, og lad den koge ved kraftig varme under omrøring. Skru ned, og rør i gryden i 1 min. Småkog i ca. 40 min under låg. Rør rundt jævnligt. Stil grøden på køl, til den er helt kold, helst til dagen efter.Skær vaniljestængerne op, og skrab kornene ud. Bland kornene med en smule sukker for at skille dem ad. Rør kornene med risengrød og resten af sukkeret. Pisk fløden til blød skum. Vend 1/3 sammen med risengrøden. Vend resten i lidt efter lidt. Dæk risalamanden til, og sæt den på køl.Smelt smørret i en pande. Rist mandlerne ved kraftig varme i 3 min under omrøring. Hæld dem over på køkkenrulle.
Bund
Knus kiksene groft. Bland dem med smørret og 100 g af de ristede mandler. Læg et stykke bagepapir på bunden af en springform (ø 22 cm), og spænd ringen fast ovenpå. Beklæd springformen med lagkageplast i siderne, og tryk kikseblandingen ud i bunden i et jævnt lag. Sæt formen på køl i ca. 10 min.Udblød i mellemtiden husblassen i koldt vand i 10 min. Tag den op af vandet med det vand, der sidder på, og smelt den over vandbad. Rør flødeosten med en smule risalamande, og vend det i resten af risalamanden. Afkøl husblassen med en smule risalamandeblanding. Vend forsigtigt husblassen og 200 g ristede mandler i risalamandeblandingen. Gem resten af mandlerne til pynt.Hæld risalamanden i springformen. Dæk kagen til, og stil den på køl i min. 3 timer mere (gerne længere).Kirsebærsauce-gelén skal først laves, når risalamande-cheesecaken har været på køl i mindst 3 timer. Sæt 5 blade husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. Fjern imens kirsebærrene fra kirsebærsaucen ved at bruge en sigte. Dernæst kog kirsebærsaucen op, smid husblas i og lad det smelte sammen. Køl kirsebærsauce-geléen ned til ca. 35 grader. Tag risalamande-cheesecaken ud af køleskabet, når den er helt fast, og hæld meget forsigtigt kirsebær-geléen over kagen. Sæt til sidst risalamande-cheesecaken på køl igen, indtil kirsebærsauce-gelén er helt fast.
Tip
Kagen kan sagtens laves dagen før. Brug da kun 7 blade husblas.