Risalamande

Risalamande er én af højdepunkterne juleaften, og for mange kan det være et meget nervepirrende ansvar at stå for risdesserten. Specielt hvis det er første gang, da den har en meget stor betydning for julemiddagen. Der er ofte vigtige traditioner i mange danske hjem, omkring hvordan risalamande skal laves, skal smage, mængden af mandler, fløde, sukker og konsistens. Så forpligtigelsen er stor, da du skal formå at behage flere munde.

Derfor har vi lavet en simpel opskrift, som er nem at følge, da der ikke er en masse forskellige ingredienser, som du skal forholde dig til. Den er stadig lækker og blød, og en perfekt afslutning på julemiddagen.

1. Bring 600 ml mælk i kog sammen med salt og sukker.
2. Tilsæt risene, giv dem et opkog, og lad dem herefter koge ved lav til middel varme i ca. 35 minutter. Rør af og til i gryden, og tilsæt yderligere mælk om nødvendigt.
3. Tag gryden af blusset, og lad risene stå tildækket i 10 minutter.
4. Rør de formalede mandler i, og smag til med bittermandelolie. Lad risene køle ned.
5. Skold mandlen, og smut den.
6. Pisk fløden stiv. Vend fløde og den hele mandel i grøden.
7. Stil risalamanden køligt.
8. Hæld de syltede kirsebær over i en si, og lad dem dryppe af. Gem saften, og kog den op sammen med kanel og sukker.
9. Bland herefter stivelse med en smule vand, og kom det i den kogende saft, så den tykner let.
10. Tilsæt kirsebærrene, og fjern kanelstangen.
11. Servér saucen varm eller kold til risalamanden.

Der er intet, der tænder nostalgiske julelys i barndommens minder, som når juleaften gør sin entre med et lysende juletræ, smukt indpakkede julegaver under træets pyntede grene, den varme julemiddags skønne dufte, og sidst – men ikke mindst – når risalamanden bliver serveret og jagten på mandlen sætter ind.

For mange er risalamanden juleaftens højdepunkt  – og det er på trods af de stærke udfordrere, som resten af julemiddagen og julegaverne. Den søde, bløde risdessert og forventningen om at mærke den glatte mandel i munden – og enten gemme den væk et sted i mundhulen, i en serviet eller i sit portvinsglas, eller med bankende hjerte annoncere, at man har vundet jagten – har en kær og vigtig plads i mange danskers hjerter.

Men hvor kommer risalamanden egentlig fra? Navnet lyder ikke specielt dansk. Hvad med legen? Kan desserten fryses? Vi har forsøgt at besvare nogle af de mest gængse spørgsmål om risalamanden nedenfor.

Kan man fryse risalamande?

Ifølge Samvirke er det intet problem at fryse risalamande ift. fødevaresikkerheden. Det eneste der kan være problematisk ved nedfrysningen, er at konsistensen på risalamanden godt kan ændre sig, og at den kan blive lidt mere sjasket. Så det er ikke noget, vi anbefaler, hvis det er før den store aften, da du risikerer en lidt trist risalamande. Hvis det handler om rester, så kan det måske bedre gå, men hvorfor ikke blot lave klatkager af den resterende juledessert?

Alternativer til den klassiske risalamande

Hvis du ikke er til den helt traditionelle risalamande eller du vil imponere dine gæster til jul, så kan du eksperimentere med vores opskrift på risalamande-cheesecake. 

Hvis du elsker risalamande, så kan det være hårdt at gå og vente et helt år på den lækre dessert. Du kan tage forskud på glæderne ved at pifte din morgenmad lidt op og prøve kræfter med vores chia-risalamande. Med mandeldrik, vanilje, mandler og chiafrø skaber vi illusionen om juleaftens risalamande: Prøv vores opskrift på Chia-risalamande her.

Risalamande  - hvor stammer den egentlig fra?

Lad os slå det fast: Risalamande er pære dansk. Det er hverken fransk eller tysk eller svensk. Navnet snyder os en del og er også fransk for ’ris med mandler’, og det er nok også grunden til at mange tror, at risalamanden er fra Frankrig. Derudover er selve legen med jagten på mandlen og mandelgaven oprindeligt også fra Frankrig, så den danske ris-tradition juleaften dufter både af vanilje og en smule franskinspireret. Grundlag for forvirringen er helt sikker solid. Men risalamanden er en traditionel dansk risdessert.

Hvorfor desserten helt præcist fik et fransk navn, er vi lidt usikre på. Men man fristes til at tro, at da risalamanden først opstod i det finere borgerskab, så skulle den finere grød distanceres fra de lavere klassers sødgrød eller risengrød, og hvad er finere end det franske sprog?

Da opskriften på risalamande dukker op i Frøken Jensens kogebog i 1901, er det bedre borgerskab meget interesseret i at gøre som franskmændene, og man skæver specielt den franske madlavning.

Derudover blev man måske også fristet til at give risalamanden et fransk navn på grund af mandellegen, som tidligere nævn, oprindeligt er fransk.

Traditionelt var det en bønne, som blev gemt i en ’galette des rois’ (helligtrekongerskage), og den der fandt den, blev ’konge for en dag’ og måtte dermed få lov at bestemme.

Kagen spises på Helligtrekongersdag d. 6. januar og er en form for afslutning på julen. Det er ikke en helligdag, der fylder det store i de fleste danske hjem, men nogen tænder helligtrekongerslys og tager julepynt ned. Enkelte steder i Danmark gør man mere ud af det med udklædning, besøg, optog og løb.

Så på trods af sit franskklingende navn og at inspirationen til mandeljagten stammer fra en fransk kage-tradition, så er risalamanden altså dansk. Hvem der opfandt risalamanden, er der en del usikkerhed omkring. Den dukker, som tidligere nævnt, op i Frøken Jensens kogebog i 1901, men den kan vist dateres tilbage til slutningen af 1800-tallet.

Først under og efter 2. verdenskrig begyndte risalamanden at blive lavet juleaften i de almindelige familiers hjem, da fødevareknaphed og dyre importvarer var en udfordring. Pludselig var det en smule billigere at lave risalamande end risengrød, da man piskede grøden op med fløde, og dermed kunne spare på den dyre importvare, som ris var. Da mandlen ikke var noget, vi kunne få i de danske hjem i den tid, blev der brugt en knap i risalamanden i stedet for en smuttet mandel.

I dag spiser de fleste danskere risalamande, men i nogle traditioner og hjem består risengrøden stadig.