Forberedelse
Skræl pærerne og fjern kernehuset. Skær dem i mindre tern og kom dem i en gryde med ½ dl vand og vaniljepulveret. Kog pærerne i 10 min. (eller til de er møre). Rør grøden sammen med et piskeris eller brug stavblenderen, hvis du vil have en mere cremet konsistens. Køl grøden ned. Pisk de 2 spsk fast kokosmasse fra en dåse kokosmælk, så den bliver samlet. Den kan ikke piskes luftig som almindeligt flødeskum. Server pæregrøden i små glas med top af kokosflødeskum.
Udarbejdet af Birgitte Nymann