Mexicansk kartoffelfad med bønner og guacamole

Mexicansk kartoffelfad med bønner og guacamole image
Sværhedsgrad Nem
Forberedelse 0 min
Tilberedning 45 min

Ingredienser

4 personer
    • 750   g bagekartofler
    • 3   spsk. krydderimix taco krydderier
    • 1   dåse sorte bønner
    • 1   dåse majs lille dåse
    • 100   g revet vegansk ost
    • 10   stk. cherrytomater
    • 2   stk. avocadoer
    • 1   stk. lime
    • 0,5   bundter persille
    • 4   spsk. olivenolie
    •   salt og peber

Forberedelse

    En opskrift på et mexicansk fad med ovnkartofler, bønner, majs og vegansk ost, krydret godt med taco-krydderier og toppet med lime-tomater og guacamole. Som udgangspunkt en vegansk opskrift, helt uden du opdager det. Du kan også bruge almindelig ost, hvis du ikke vil lave en vegansk opskrift. Server den som tilbehør til kød/fisk eller bare som den er med en frisk salat ved siden af.

    1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

    2. Skrub og skyl kartofler godt og skær dem i chunky fritter. Vend med 2/3 af krydderiblandingen, lidt salt og et par spsk olivenolie.

    3. Kom dem i et stort ildfast fad foret med bagepapir. Bag dem i ovnen i en halv times tid, til de er gyldne og næsten møre i midten.

    4. Dræn og skyl majs og bønner og vend derefter med resten af krydderiblandingen og ost. Kom det over kartoflerne og bag 10 minutter mere.

    5. Flæk imens avocado, skrab kødet ud og mos det godt med lidt limesaft, salt og peber.

    6. Skær tomater i små tern og vend med lidt limesaft. Hak persille groft.

    7. Top fadet med klatter af guacamole, tomater og persille og server.