
Opskriften blev tilføjet til favoritter
Vis favoritterOpskriften blev fjernet fra favoritter
Vis favoritterDer opstod en fejl. Prøv igen
Ingredienser
Tilføj ingredienser til eksisterende indkøbsliste eller opret en ny
Opret ny indkøbslisteLasagnefad med aubergine og tomat
Du kan lide denne opskrift
Du kan ikke lide denne opskrift
Der opstod en fejl. Prøv igen.
Opskriften
Der er ikke noget, der slår en lækker lasagne, der smager godt og som er lavet på gode råvarer. Du skal derfor heller ikke lade dig begrænse af dine madpræferencer, hvis du f.eks. ikke tåler gluten eller du bare ikke har lyst til de klassiske lasagneplader. Vores opskrift på lasagnefad med aubergine og tomat er uden de klassiske lasagneplader, hvor du i stedet bruger auberginerne til at skille lagene fra hinanden – god fornøjelse!
Varm olivenolie op(2 spsk) i en gryde og svits finthakket hvidløg heri. Tilsæt de flåede tomater og salt og lad saucen simre ved middel varme i ca. 1 time - rør undervejs. Blend saucen og smag til. Svits oksekødet og rør det i saucen.
Skær auberginerne i lange, tynde skiver, ca. 4-5 mm, og vend alle skiverne med olie, salt og peber. Fordel dem på et par bageplader med bagepapir. Bag aubergineskiverne i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 15-20 minutter, til de er bløde og begynder at blive gyldne.
Fordel et tyndt lag tomat/kødsauce i bunden af et ildfast fad, læg et lag aubergine og drys med revet parmesan/pecorino - fortsæt til al tomatsauce, aubergine og parmesan/pecorino er brugt op. Kom folie over fadet og bag lasagnen i ovnen i 1 time ved 175 grader. Tag herefter folien af og fordel skiver af mozzarella på toppen. Stil fadet tilbage i ovnen igen og bag lasagnen i ca. 5-6 minutter til osten er smeltet. Pynt med frisk basilikum inden servering.
Serveres med rucola vendt med olivenolie, citronsaft, salt og peber og evt. groft brød.
Hvis du ønsker at lave lasagnefadet til en vegetarisk eller vegansk udgave, anbefaler vi at udskifte kød og ost med kødfrie alternativer som squash eller svampe. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan komme i dette velsmagende lasagnefad med aubergine og tomat.
Opskriften er bragt i samarbejde med Økologisk Landsforening. Læs mere påiloveøko.dk/opskrifter