
Opskriften blev tilføjet til favoritter
Vis favoritterOpskriften blev fjernet fra favoritter
Vis favoritterDer opstod en fejl. Prøv igen
Add ingredients to existing shopping list or create new one
+ Create new shopping listKnuste kartofler med dilddip
Du kan lide denne opskrift
Du kan ikke lide denne opskrift
Der opstod en fejl. Prøv igen.
Opskriften
Der er absolut intet i vejen med en omgang chips med dip. Det er altid godt. Men har du lyst til at prøve noget lidt anderledes, så kunne du overveje sprøde, knuste kartofler penslet med hvidløgs- og rosmarinolie serveret med en hjemmelavet dip med dild. Det er også ret lækkert. Og vil du ikke servere den som appetizer/snack, så fungerer det også super som tilbehør til kød, fisk eller en mættende salat.
- Start med at skrubbe kartoflerne. Er de store, kan du halvere dem i to.
- Kog kartofler i rigeligt saltet vand til møre. Det tager cirka 12-20 minutter afhængig af størrelsen på kartoflerne.
- Hak hvidløg og rosmarinkvistene fint. Kom dem op i en lille gryde eller pande med olivenolie og et lille drys salt og lad det varme langsomt op, til det netop simrer - tag det af varmen.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Hæld de møre kartofler ud på en bageplade med bagepapir og mas dem flade med bunden af en kop eller et glas. Gør det forsigtigt, de skal stadig hænge sammen.
- Pensl kartofler med rigeligt rosmarin- og hvidløgsolie og kom dem i ovnen. De skal have 20-30 minutter afhængig af størrelse, indtil de er gyldne og sprøde.
- Imens kan du lave dippen: Hak dild fint og rør det sammen med cremefraiche, løgpulver, citronsaft, salt og peber. Smag til.
- Server dine knuste kartofler med det samme med dip.