Hotdogs med syltede løg, ramsløgsmayo og søde fritter

Hotdogs med syltede løg, ramsløgsmayo og søde fritter image
Sværhedsgrad Nem
Forberedelse 0 min
Tilberedning 25 min

Ingredienser

4 personer
  • Søde fritter

    • 500   g søde kartofler
    • 1   tsk. havsalt
    • 2   spsk. olivenolie
    • 1   tsk. chiliflager
  • Ramsløgsmayo

    • 8   spsk. mayonnaise
    • 1   håndfuld ramsløg eller en anden krydderurt
    •   hvidløg
    •   sort peber
    •   citronersaft
  • Syltede rødløg

    • 2   rødløg
    • 0,5   dl æblecidereddike
    • 0,5   dl vand
    • 1   tsk. salt
    • 3   - 4   spsk. sukker
    •   peber
    • 4   pølser
    • 4   hotdogbrød

Forberedelse

    Skræl de søde kartofler, og skær dem ud i tynde stave. Vend fritterne med olie, salt og chiliflager og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 20-25 minutter. Vend dem undervejs, og hold øje med dem. Hak ramsløg, og rør dem med mayonnaise og peber. Smag til, og tilsæt en smule citronsaft, hvis du ønsker en syrlig mayonnaise. Skær rødløgene i tynde skiver, og kom dem i et sylteglas. Hæld eddike, vand, salt, sukker og peber i en gryde og kog op. Hæld lagen over løgene, og sæt glasset på køl i minimum 45 minutter. Steg eller gril pølserne til de er gyldne. Varm brødene et kort øjeblik. Saml din hotdog med brød, pølse, ramsløgsmayo og syltede rødløg. Server med de sprøde fritter.

    Tip

    Hvis du vil have en nem dip til dine fritter, så rør en smule yoghurt sammen med et par skefulde ketchup, et revet fed hvidløg, chiliflager samt salt og peber.

    Opskriften er bragt i samarbejde med Økologisk Landsforening. Læs mere påiloveøko.dk/opskrifter