Grove pølsehorn

Grove pølsehorn image
Sværhedsgrad Nem
Forberedelse 0 min
Tilberedning 30 min

Ingredienser

6 stk.
    • 15   g gær
    • 2   dl havregryn
    • 150   g speltmel
    • 100   g rugmel
    • 2   spsk. olivenolie
    • 4   dl vand Eller tilsæt til dejen kan samles og ikke klistrer
    • 1   tsk. salt
    • 6   kyllingepølser
    •   sesamfrø

Forberedelse

    Aftenen før - eller min. 3 timer før brødene skal bages - røres gæren ud i vandet og olivenolien, og det blandes sammen med resten af ingredienserne (undtagen pølserne og sesamfrø) i en skål. Tilsæt mere mel, hvis dejen klistrer. Stilles køligt.

    Når dejen har hævet, deles den op i 6 stykker. Rul et dejstykke ud, læg en pølse på i den ene ende, og rul dejen rundt om pølsen. Rul evt. pølsebrødet i sesamfrø. Lad de 6 brød hæve i yderligere 20 min på bagepapir på bagepladen, og bag dem derefter i 20 min ved 200 °C.

    Tips

    Du kan bruge fuldkornshvedemel i stedet for spelt- og rugmel. Du kan også komme frikadeller eller andre typer af kød indeni i stedet for pølser. Dejen er også god at bage boller af, uden at pølserne kommes i.

    Udarbejdet af Birgitte Nymann