Grillede argentinske røde rejer

kokkelandsholdet
kokkelandsholdet
Grillede argentinske røde rejer image
Sværhedsgrad Nem
Forberedelse 0 min
Tilberedning 5 min

Ingredienser

4 portioner
    • 400   g kæmperejer fx. Deluxe argentiske røde rejer
    • 0,5   dl olivenolie
    • 1   tsk. salt gerne flagesalt
    • 1   chili
    • 4   fed hvidløg
    • 1   citron økologisk
    • 1   tsk. peber friskkværnet
    • 1   bundt persille

Forberedelse

    Der er noget helt specielt ved de store, flotte røde rejer fra de kolde vande ud for Argentinas kyster. De kan spises kogte med en lækker dip og godt brød, eller du kan spice dem op med hvidløg og chili og en god gang varme på grillen. Server dem evt. sammen med en cremet risotto Milanese med safran.

    Bland olie, salt, finthakket chili og knust hvidløg sammen.

    Klip skallen på rejernes haler op på langs, og fjern den sorte tarmstreng.

    Vend de hele rejer i olieblandingen, og læg dem i ét lag i en bradepande.

    Fordel saften fra citronen over rejerne, og grill dem ved høj varme i ovnen eller på en grillpande i ca. 5 minutter på hver side.

    Lad dem køle let af, og server med hakket persille og godt brød til.