Græskarmuffins med kanelfrosting

Græskarmuffins med kanelfrosting image
Sværhedsgrad Medium
Forberedelse 0 min
Tilberedning 2 t

Ingredienser

9 stk.
    • 50   g æggehvider
    • 75   g sukker
    • 10   g mørk chokolade
    • 135   g blødt smør
    • 125   g brun farin
    • 2   stk. æg
    • 135   g hvedemel
    • 3   tsk. stødt kanel
    • 1   tsk. stødt kardemomme
    • 1   nip salt
    • 1,25   tsk. bagepulver
    • 200   g græskar
    • 0,5   dl rosiner kan undlades
    • 200   g flødeost
    • 50   tsk. flormelis
    • 9   stk. muffinforme

Forberedelse

    En opskrift på saftige og krydrede græskarmuffins, der minder om gulerodskage - bare med græskar. De er toppet med en kanelfrosting. Du kan enten servere dem, som de er, eller du kan pynte med små marengspøgelser eller andet halloweenpynt på.

  1. Skal du lave marengsspøgelser, skal du starte med det. Det kan sagtens laves dagen før. Pisk 50 g æggehvider luftige og pisk derefter 75 g sukker i.

  2. Pisk i 5 minutter, til du har en sej marengs, der holder sig selv.

  3. Tænd ovnen på 110 grader varmluft.

  4. Kom marengsen i en sprøjtepose med tyl og sprøjt små toppe af marengs, der kunne ligne spøgelser. Bag dem i 1 time og 15 minutter i ovnen.

  5. Lad dem køle helt af. Laver du dem dagen før, kan du opbevare dem i en lufttæt beholder. Smelt chokoladen og mal øjne og mund på de kolde marengs.

  6. Lav dine muffins. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

  7. Pisk blødt smør, brun farin og æg sammen.

  8. Bland hvedemel, kanel, kardemomme, bagepulver og salt sammen. Riv græskar groft..

  9. Pisk skiftevis græskar og melblandingen i skålen. Vend rosiner i.

  10. Kom dejen i muffinforme. De skal fyldes ca 3/4.

  11. Bag dem i 20-25 minutter, til en nål kommer ren ud af dem, når du stikker i dem. Lad dem køle af.

  12. Pisk flødeost, flormelis og kanel sammen. Smag til. Smør det ud på dine kolde muffins og pynt evt. med et marengsspøgelse.