Forberedelse
Blend blomkål og løg til det er helt findelt. Rør så blomkål og løg sammen med kød, salt, mel og mælk. Lad gerne massen stå og hvile i en time hvis du har tid - inden stegning. Form små frikadeller og steg dem på panden til de er gennemstegte. Tid afhænger af hvor store du laver dem.
Råmarineret rødkål
Snit rødkålen i tynde strimler. Pil løgene og hak dem i fine, små tern. Jo finere, jo bedre. Skyl pærerne og fjern kernehuset. Skær pærerne i fine tern. Bland citronsaft, hvidvinseddike og olivenolie sammen i en skål og tilsæt salt og pepper. Vend herefter rødkål, løg og æbler deri. Stil rødkålen i køleskabet i 24 timer. Hak til slut valnødderne groft. Anret salaten og drys de hakkede nødder over.
Udarbejdet af Birgitte Nymann