Dildkartofler med hvidløg og røget pebermakrel

Dildkartofler med hvidløg og røget pebermakrel image
Sværhedsgrad Nem
Forberedelse 0 min
Tilberedning 20 min

Ingredienser

4 portioner
    • 1   kg aspargeskartofler
    • 3   spsk. smør
    • 3   fed hvidløg
    • 1   spsk. purløg frisk
    • 2   spsk. dild frisk
    •   salt og peber
    • 4   makrelfileter fx pebermakrelfileter

Forberedelse

    Vask og skrub kartoflerne, og del dem i halve. Kom dem i saltet vand og lad dem koge i ca. 15 minutter til de er møre.

    Lun evt. pebermakrellerne i en 175° varm ovn i 5 minutter.

    Smelt smørret og tilsæt hvidløg skåret i tynde skiver. Hæld vandet fra kartoflerne, og tilsæt det smeltede smør med hvidløg samt hakket dild og purløg. Vend alt grundigt sammen, og servér som tilbehør til de lune makrelfileter.