Churros med kanelflorsukker

Churros med kanelflorsukker image
Sværhedsgrad Nem
Forberedelse 0 min
Tilberedning 40 min

Ingredienser

6 personer
    • 5   dl vand
    • 60   g smør
    • 50   g rørsukker
    • 1   tsk. vaniljesukker med top
    • 1   knsp. salt
    • 400   g hvedemel
    •   citroner fintrevet skal af 1/4 citron
    • 2   æg str M/L
    • 2   l fritureolie
  • Kaneldrys

    • 3   spsk. flormelis
    • 2   tsk. kanel

Forberedelse

    Churros

    Kog vand, smør og rørsukker op i en lille gryde. I en stor skål blander du vaniljesukker, bordsalt, hvedemel og fintrevet citronskal. Tilsæt det kogende vand til melblandingen og pisk dejen godt sammen, mens du tilsætter de to æg, med en elpisker eller på røremaskine. Dejens konsistensen skal være ret fast i det. Men ikke så “hård”, at dejen ikke kan sprøjtes ud af en sprøjtepose. Men det er vigtigt du er opmærksom på, at dejen ikke må være for tynd, for så vil de ikke holde formen, når du koger den i olien - og så mister dine churros helt den karakteristiske stjerneform, og detville være ærgerligt.

    Kom en lille smule af dejen i en sprøjtepose med en stor stjernetylle for enden. (Hvis du vælger en mindre stjernetylle bliver dine churros knap så buttede som mine, og de vil være endnu mere sprøde). Du skal ikke fylde posen med al dejen fra start, da det vil gøre processen med at trykke de lækre churros ud af posen endnu sværere. Derfor så husk, at du altid kan fylde mere dej i posen hen ad vejen.

    Sådan steger du churrosStegning: Varm olien op til 180 grader - brug et termometer. Hvis du ikke har et termometer, så kan du lave en lille test ved at stikke en tandstik ned i olien. Hvis det syder om tandstikken er olien klar. Skru da ned på mellemhøjt blus (du skal ikke have olien ved maks varme mens du steger) og steg dine churros 5-6 stykker ad gangen. Du sprøjter strimler af dej direkte ned i den varme olie, og med en saks klipper du dejen over undervejs, når strimlerne har passende længde. Mine churros er ca. 15 cm lange. Tag dem op af olien når de er stegt jævnt på alle sider, lad dem dryppe afkortvarigt på lidt køkkenrulle og drys dem dernæst med lidt kanelflorsukker eller kanelsukker afhængigt af om du vælger flormelis eller hvidt sukker. Nydes straks.

    Velbekomme!