Broccolisuppe med kødboller

Broccolisuppe med kødboller image
Sværhedsgrad Nem
Forberedelse 0 min
Tilberedning 20 min

Ingredienser

2 portioner
    • 400   g hakket grise- og kalvekød
    • 1   løg ca. 100 g
    • 1   porre ca. 150 g
    • 1   tsk. salt
    • 0,5   dl pofiber tørrede kartoffelfibre ca. 10 g
    • 1   tsk. cayennepeber
    • 500   g broccoli 1 broccolihoved + stilk – ca. 500 g
    • 0,5   l vand
    • 2   bouillon ca. 20 g
    • 2   spsk. fløde
    • 20   g smør
    •   salt

Forberedelse

    Hvis du gerne vil have børnene til at spise endnu flere grøntsager i forbindelse med aftensmaden, kan du med fordel prøve kræfter med en af vores grøntsagssupper. Eksempelvis er vores broccolisuppe med kødboller et oplagt valg, når den måske lidt kedelige grøntsag, skal laves om til noget sjovt. Lav de lækre kødboller til, og nyd den gode smag. Bon apetit!

    Kødboller

    Kør porre og løg i blenderen eller grønsagshakkeren, så det er snittet fint. Ælt herefter blandingen sammen med det hakkede kød, Pofiber, salt og cayennepeber. Form små kødboller, ca. 30-40 stk. Bring vandet i kog og kog kødbollerne i 5 min. Tag kødbollerne op af vandet og servér sammen med suppen.

    Suppe

    Skyl broccolien og pil bladene af. Skær så broccolien i grove stykker og kom dem i en gryde. Snit stilken i lidt finere stykker, så bliver den hurtigere kogt mør. Tilsæt bouillonterninger og lad det hele koge i 5 minutter. Blend så broccolien med en stavblender. Tilsæt fløde og smør og blend igen, til suppen er blød og ensartet. Smag til med salt.

    Tip

    Du kan bruge suppen som en slags ”biksemad”, hvor du tilføjer kød- og grønsagsrester fra dagen før.

    Udarbejdet af Birgitte Nymann

Næringsindhold pr. portion

Kcal 1252
Protein (g) 105
Kulhydrat (g) 36
Fedt (g) 72