Tarteletter med kylling fungerer fremragende som forret til særligt påske- og julefrokosten, men kan også sagtens spises som hovedret i hverdage og weekender. Tarteletter med kylling er nemt at lave, og der kan med fordel laves en større portion, så der er tarteletfyld til flere dage – og det kan sagtens fryses! På den måde skal tarteletskallerne og -fyldet kun lige varmes, og så er der serveret. Forkæl familien med tarteletter med kylling – god fornøjelse!
Tarteletter med kylling
Ingredienser
4
personer
-
Tarteletter med kylling
- 4 kyllingefileter
- 1 l hønsebouillon
- 25 g smør
- 2 spsk. hvedemel
- 1 dl mælk
- 1 dl fløde
- 1 bundt grøn asparges
- salt og peber
- ærteskud
- 0,5 citroner saft fra
- 12 tarteletskal
Forberedelse
Bring bouillon i kog i en gryde.
Tilsæt kyllingebrystfileter, og lad dem simre under låg i 15 minutter, til kødet er tilberedt.
Tag kyllingekødet op, og gem bouillonen i gryden. Lad kyllingekødet køle lidt af, inden du river det fra hinanden i grove stykker med to gafler.
Smelt smør i en gryde, og rør mel i. Tilsæt 3 dl bouillon, lidt efter lidt under omrøring.
Kom fløde og mælk i gryden, og bring det i kog.
Knæk bunden af aspargesene, og kassér dem. Skær asparges i skråskiver.
Tilsæt dem sammen med trevlet kyllingekød til gryden. Rør rundt, og smag saucen til med citronsaft salt og peber.
Lun tarteletterne på en brødrister eller i ovnen.
Fyld dem med kylling og asparges, og pynt med ærteskud.
Udarbejdet af Emma Martiny.
Du kan også toppe dine tarteletter med persille, purløg og små tomater.
Er du ikke lige til kylling eller høns i asparges, kan du sagtens tænke i andet slags fyld til din tarteletskal. Den cremede sauce kan kombineres med rejer, krabber eller hummer, hvilket kan gøre den til en let og festlig forret til nytår. Har du rester fra en kødret eller en masse grøntsager i køleskabet, som skal bruges? Fyld dine tarteletskaller med det!
Ønsker du dig en vegetarisk eller vegansk version, kan tarteletfyldet bestå af grøntsager og svampe, og eventuelt lave saucen på kokosmælk, vegansk madlavningsfløde eller sukkerfri soyadrik i stedet for mælk og fløde, og erstatte smør med plantesmør.
I denne tarteletopskrift bruger vi kyllingefileter, men du kan også vælge at bruge kødet fra en suppehøne. De fleste laver alligevel kun deres egen hønsekødsuppe som undskyldning for efterfølgende at lave tarteletter.
Er det ikke lige sæson for friske, grønne asparges, kan du også købe asparges på dåse. Det kommer helt an på dit temperament og hvor nemt, det skal være.
Tarteletter kan til trods for den lette butterdejsskal godt være en blød mundfuld, så en frisk og knasende salat går man ikke fejl af. Det kan fx være en spidskålsalat med mandler og hindbær, appelsin- og hvidkålssalat med en vineddike og krydderurter eller en rosenkålssalat med æbler og mandler. Skal din salat være mere let i det, kan vi også foreslå vores simple sommersalat (bare rolig, den kan spises året rundt!) eller vores klementinsalat med nødder og rucola.
Men for de fleste får salaten lov til at tage en fridag, når tarteletterne kommer på bordet.
Hvor tarteletten helt præcist stammer fra og hvem der opfandt den, kan være svært at få et helt klart svar på. Tarteletten begynder at dukke op i danske kogebøger et sted mellem 17-1800-tallet. Navnet er fransk og betyder små tærter, og de små butterdejsskaller minder da også mest om små tærter med varm hønsesalat – så nærmest en kombination af en tærte og et smørrebrød.
Under 1. verdenskrig var tarteletten belejlig at servere gårsdagens rester i, og da madmødrene begyndte at indtage deres plads på arbejdsmarkedet i 1960’erne og konserves fandt vejen ind i de danske køkkener, blev tarteletten også et hit at servere konservesmad i – det var nemt og hurtigt.
Tarteletten er kommet for at blive og hitter stadig i det danske hjem, tænder begejstrede lys i tartelet-elskernes øjne og sætter fut under barndomsminderne, så snart duften af høns i asparges spreder sig i hjemmet. Man kan nærmest høre ekkoet fra sin onkel, der erklærer ”Nogen ta’r det tungt – andre tar’ det letter’!”, så snart fadet bliver sendt rundt.
Selvom tarteletten ikke er alles yndlingsspise, så er de fleste danskere vokset op med at få denne mormorret serveret til frokoster – fx til påske og jul, eller som forret – fx til nytår. Populariteten skyldes nok – udover smagen og nostalgien – at det er så nem en ret at lave og kræver få ingredienser. God dansk mad er ofte populært, hvis det er nemt og simpelt.
Tarteletter er så populære at der findes flere festivaler rundt omkring i Danmark. Den største tarteletfestival finder du i Odense, som har eksisteret siden 2010 og serverer omkring 13.000 tarteletter på en aften.
Derudover er der skrevet mere end én hyldestsang om tarteletten. Du kan også finde en hel bog med 85 opskrifter på tarteletfyld – bl.a. også desserttarteletter. Flere restauranter kæmper om at være kendt for at servere Danmarks største tarteletter, hvor små tærter er knap så små og tarteletten bliver tung – op imod 300-700 g.
Danmark forstår at hylde sine hofretter og det er ikke et kedeligt sted for de passionerede tartelet-spisere.