Risotto Milanese er en klassisk italiensk risottoopskrift, der med sin flotte, safrangule farve lyser op på tallerkenen. Perfekt som tilbehør til alle typer kød- eller fiskeretter eller som en lækker forret toppet med fx grillede argentinske røde rejer.
Risotto Milanese med safran
Ingredienser
4
portioner
-
- 1 løg lille
- 2 spsk. olivenolie
- 400 g risottoris
- 2 dl hvidvin tør
- 1 l grøntsagsbouillon varm
- 100 g parmesanost revet
- 0,1 g safran safrantråde, fx. Deluxe safrantråde
- 100 g smør
- salt og peber
Forberedelse
Svits løg i olivenolie, til de er klare. Tilsæt risottoris, og lad dem svitse med under omrøring i 2 minutter.
Tilsæt hvidvin, og lad det koge næsten væk. Kom safran i, og tilsæt varm bouillon lidt ad gangen, mens du rører i risen.
Lad væsken koge næsten væk, inden du tilsætter mere. Rør ofte i risen.
Fortsæt 18-20 minutter til risen er al dente - altså kogt, men med lidt ”bid” i.
Skær det kolde smør i tern, og rør det sammen med revet parmesanost i risottoen, til konsistensen er blød og cremet.
Smag til med salt og peber.