Rabarber mojito mocktail

Rabarber mojito mocktail image
Sværhedsgrad Nem
Forberedelse 0 min
Tilberedning 5 min

Ingredienser

2 personer
    • 2   lime
    • 1   håndfuld mynte
    • 2   tsk. sukker
    • 400   ml rabarberbrus
    • 2   håndfulde knust is

Forberedelse

    En frisk og læskende rabarber mojito som en mocktai. Den er lavet uden alkohol men ellers ligesom en klassisk mojito med mynte, lime og sukker. En smuk, lyserød mocktail der er perfekt til de lysere aftener eller varme sommerdage med gode venner og grillmad.

  1. 1. Lav én mocktail ad gangen. Skær 1 lime i 6 små både og kom halvdelen i et glas eller shaker.

  2. 2. Kom 1/2 håndfuld frisk mynte og 1 tsk sukker ned til limebådene og mas det godt sammen. Kom evt. et par spsk rabarberbrus derned hvis det er nemmere at få blandet det godt. Fjerne de moste limebåde.

  3. 3. Kom godt med knust is i et glas og hæld lime-sukker-mynte-blandingen over. Kom ekstra frisk mynte og limebåde på og top med rabarberbrus. Smag til.

  4. 4. Lav den næste drink på samme måde.

  5. Opskriften er udarbejdet i samarbejde med Anna Bartels, anna-mad.dk