Super frisk. Til Lidl Pris
pandekager på en tallerken med blåbær, hindbær og brombær

Opskriften blev tilføjet til favoritter

Vis favoritter

Opskriften blev fjernet fra favoritter

Vis favoritter

Der opstod en fejl. Prøv igen

Ingredienser

Pandekage ingredienser

mælk mælk3 dl dl
hvedemel hvedemel150 g g
æg æg3
sukker sukker2 spsk. spsk.
vaniljesukker vaniljesukker1 tsk. tsk.
salt salt2 knsp. knsp.
øl øl
(evt.)
2 spsk. spsk.
fedtstof til stegning fedtstof til stegning
(gerne smør)

Pandekage pynt

blandede bær blandede bær
flormelis flormelis
mynteblade mynteblade

Pandekager

Du kan lide denne opskrift

Du kan ikke lide denne opskrift

Der opstod en fejl. Prøv igen.

30 min
(100)

Opskriften

  1. Bland mel, sukker, vaniljesukker og salt godt sammen.
  2. Pisk æggene ud i mælken (og tilsæt derefter evt. øl).
  3. Tilsæt lidt efter lidt mel-blandingen, mens du pisker, indtil dejen ikke længere har klumper og bliver en ensartet masse.
  4. Sæt dejen på køl i en times tid.
  5. Varm en pande med smør op ved middelhøj varme. Når smørret er smeltet, er panden klar til pandekagedejen. Tag ca. en ½ dl pandekagedej og fordel dejen jævn ved at løfte panden i skaftet og tilte den rundt. Bag pandekagen til en lækker lysebrun farve efter præference på begge sider.
  6. Læg eventuelt de bagte pandekager i et ovnfast fad og hold dem varme i en let opvarmet ovn.
  7. Servér pandekagerne med dit yndlingstilbehør - se vores idéer nedenfor. Eller pynt med bær, mynte og flormelis.

Tip: Giv pandekagerne lidt mere fylde ved at erstatte noget af melet med havregryn.

Er din pande en non-stick pande? Så kan du undlade at komme fedtstof på efter hver pandekage. Dermed sparer du på fedtstoffet!

Pandekagetilbehør - inspiration

Pandekager med syltetøj: Det er vist sikkert at sige at den helt klassiske pandekage serveres med jordbærsyltetøj. Det er hvert fald her, Rasmus Klump går forrest. Brombær- og hindbærstyltetøj er også kærkommen i den gode klassiske pandekage og en nødvendighed ved de fleste familiers pandekagebord.

Men hvad kan man ellers komme på sin pandekage? I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser, og barnlige sjæle vil helt sikkert kunne komme på det ene kreative tilbehør efter det andet.

Vi har her samlet både gamle kendinge og ny inspiration til at servere på dine pandekager:

·      Sirup

·      Bær og frugter (blåbær, jordbær, brombær, banan, æble)

·      Sukker

·      Syltetøj og marmelader

·      Æblemos

·      Hasselnøddecreme

·      Is (vanilje, chokolade, karamel)

·      Brun farin + citron

·      Peanutbutter

·      Karamelspread + kokosmel

·      Græsk yoghurt med honning og bær

Pandekageopskriften til hverdag og fest

Pandekager til morgen, pandekager til middag og pandekager til aften. Om du samvittighedsfuldt spiser pandekager til aftensmad, eller om det er forbeholdt eftermiddagsmad eller dessert, så er pandekager en eftertragtet, traditionel spise i de fleste danske hjem.

Pandekager har oftest en kær plads i minderne fra barndommen. Måske havde farmor den helt rigtige opskrift og stod klar med stakkevis af pandekager på bedste Rasmus Klump-manér, når du kom på besøg. Eller det kan være at den perfekte pandekageopskrift er gået igen i familien i mange generationer. Det kan også være at du bare finder opskriften fra den mest nærliggende kogebog eller opskriften bare sidder solidt placeret på din rygrad.

Uanset hvilken opskrift du bruger, og om du sværger til øl, kærnemælk eller havregryn i din perfekte pandekageopskrift er det altid en kærkommen mulighed for at forkæle dine børn, dine gæster eller resten af familien.

En verden af pandekager

Pandekager kan spises året rundt og til alle lejligheder. Om sommeren kredser tankerne om hjemmelavet rabarbercreme for at servere den til pandekagerne i haven med et glas saftevand. Du kan tage en færdig pandekagedej med på tur og laver pandekager over bål til en romantisk solnedgang med din udkårne. Når sommeren stilner af og høsten sætter ind, går produktionen af æblemos i gang - og der er intet som en pandekage med nylavet æblemos!

Pandekager med is er et hit hos de barnlige sjæle til fødselsdagen. Man kan også vælge at eksperimentere yderligere med sine pandekageopskriftsevner og lave en pandekagelagkage. Eller pift din brunch op med små, tykke amerikanske pandekager og en masse sirup.

Drager man lidt væk fra den traditionelle, søde pandekage, kan du også servere små pandekager i form af blinis - f.eks. med røget ørred eller med rødbede og gedeost - perfekt som en nytårsforret. Eller en nytårsdessert? Så er blinis med grillet ananas og vaniljeis forkælelse for tungen.

Men skal pandekagen i højere grad være en opskrift på madpandekager og dermed mere ligne et brød end en kage; så kommer vi rundt i verden og opdager alskens udgaver af pandekageopskriften i form af f.eks. tortillas eller på godt dansk: fladbrød. Her vil hvedemelet oftest være erstattet af majsmel og fyldet er ikke længere syltetøj, men en krydret kødsovs, grøntsager i alverdens farver og en god, stærk salsa. Gratinér pandekagerne i ovnen eller fyld dem med ost, og så står aftensmaden på quesadillas (og hvis du er heldig, så er der rester til madpakken dagen efter).

Blandt de meget populære opskrifter på pandekager, har vi også bananpandekagen, der populært bliver brugt som en proteinrig og kalorielet servering til morgenmad. Drop sukkeret, bananerne forsøder retten! Undlad eventuelt æggene; erstat mælken med mandeldrik og smørret med et plantebaseret alternativ for at gøre dine bananpandekager veganske.


Den klassiske pandekage i Danmark

Den klassiske pandekage er en populær ret, som har været en del af dansk madkultur i århundreder. Oprindeligt blev pandekager lavet af boghvedemel og var en billig og nem måde at mætte maven på i de sværere tider. I dag laves den klassiske pandekage typisk af hvedemel og er en populær ret, der serveres både til morgenmad, frokost og dessert.

I mange danske hjem er den klassiske pandekage en populær og hyggelig familietradition. Familier samles omkring pandekagepanden og nyder at lave og spise pandekager sammen. Nogle familier har endda deres helt eget hemmelige opskrift på pandekagedej eller foretrukne fyldninger, som de altid bruger.

Pandekager kan serveres på utallige måder i Danmark, og uanset om de serveres til en speciel lejlighed eller som en hverdagsret, er den klassiske pandekage en populær og elsket ret i Danmark.

God fornøjelse med dine pandekager!