« Tilbage

Risengrød i ovn – så undgår du, at den brænder på!

Aftensmad

Annemette Voss

Bedøm Tilføj til dine favoritter

Opskriften er nu tilføjet til dine favoritter.

Opskriften er allerede tilføjet til dine favoritter.

For at kunne tilføje opskrifter til dine favoritter, skal dine cookies være aktiveret

60 Min.
(6)
Tidsforbrug
Sværhedsgrad
6 Vurdering
Risengrød i ovn – så undgår du, at den brænder på!
Print Foreslå

Opskriften er nu tilføjet til dine favoritter.

Opskriften er allerede tilføjet til dine favoritter.

For at kunne tilføje opskrifter til dine favoritter, skal dine cookies være aktiveret

Sådan gør du:

Tid: 60 Min.

Forvarm ovnen til 120 grader varmluft.
Start med at koge vand og ris op i en tykbundet gryde på en kogeplade ved høj varme. Når vandet er kogt væk tilsættes sødmælken og der røres godt rundt i gryden til grøden koger. Kom låg på gryden og sæt den i ovnen. Hvert 10. minut tager du gryden ud og rører i grøden. Efter ca 30 min er grøden tyknet en del, og den smages til med salt. Sæt gryden tilbage i ovnen i ca 10 min – men hold øje med den. Din ovn kan være helt anderledes end min…
Grøden er færdig når den er cremet, stadig flyder sammen, og risene ikke er melede. Smag på den. Det er vigtigt, at du tager grøden ud af ovnen 5 minutter før, du tænker at den er helt færdig, eftersom grøden tykner når den står og hviler lidt. Lad grøden hvile 5-10 min ved stuetemperatur i gryden.
Nu er grøden klar til servering.
Drys med kanelsukker og servér med smørklat af ægte koldt smør.
MUMS!

Mine 5 bedste tips til et vellykket resultat:

  1. Anvend altid sødmælk fremfor mere fedtfattige mælkeversioner. Fedtstoffet i sødmælken er med til at sikre, at grøden ikke brænder så nemt på. Og nu er risengrød jo heller ikke ligefrem noget man spiser for at slanke sig, så giv den nu bare fuld gas – og nyd hvor godt det smager.
  2. Brug en helt ren gryde. Den skal være fri for madrester og kalkaflejringer. Så inden du går i gang gøres gryden lige ordentligt ren. Hvis der sidder kalk i bunden vil risengrøden nemmere brænde på. Det er min helt klare erfaring!
  3. Når vand, ris og mælk har fået et opkog – se opskriften – skal gryden i ovnen ved 120 grader. Det er fuldstændigt afgørende for det gode resultat, at du kommer gryden i ovnen, for på den måde undgår du, at gryden kun får varme nedefra og at grøden derved nemmere brænder på. Når gryden kommer i ovnen bliver den udsat for jævn varme hele vejen rundt, hvilket sikrer at grøden langsomt tykner – uden at den brænder på i bunden!
  4. Rør jævnligt i risengrøden – sådan ca hvert 10. minut. Så sikrer du dig at den hverken trækker skind, eller at den skulle brænde på – imod alle odds.
  5. Tag den ud af ovnen, når den er lige ved at være færdig. Smag den til med salt. – I kender helt sikkert godt det dér med, at risengrød tykner, når den står lidt og hviler. Derfor skal den også ud af ovnen, når den er sådan ca. 5 minutter før færdig. Og så skal den bare stå og trække lidt på køkkenbordet. Derefter er den færdig.

Opskriften er udarbejdet af Annemette Voss  

Se flere opskrifter fra Annemette Voss her