« Tilbage

Ovnbagt torsk med bagte rødbeder, rygeostcreme, persilleolie og knas af rugbrød og nødder

Aftensmad

Bedøm Tilføj til dine favoritter

Opskriften er nu tilføjet til dine favoritter.

Opskriften er allerede tilføjet til dine favoritter.

For at kunne tilføje opskrifter til dine favoritter, skal dine cookies være aktiveret

95 Min.
(2)
Tidsforbrug
Sværhedsgrad
2 Vurdering
Print Foreslå

Opskriften er nu tilføjet til dine favoritter.

Opskriften er allerede tilføjet til dine favoritter.

For at kunne tilføje opskrifter til dine favoritter, skal dine cookies være aktiveret

Sådan gør du:

Tid: 95 Min.
Yderligere tidsinformation:

+ forberedelsestid

Fisk smager bedst, når den lige er tilberedt. Lav derfor alt tilbehøret til retten klar, før du som det sidste, sætter torsken i ovnen.                    

Start med at bage rødbederne og tilbered derefter rygeostcreme, rugbrøds-nøddeknas og persilleolie imens de bager. De sidste 12-15 minutter, af rødbedernes bagetid, skrues op for temperaturen, og torsken sættes i ovnen et par riller oven over. På den måde bliver det hele færdigt på én gang.  

 

Ovnbagt torsk

Drys torskefileten med salt på begge sider og lad den trække i 20-30 min.

Dup fisken tør og skær den i portionsstykker. Læg et stykke bagepapir i et ildfast fad, og læg torskestykkerne midt på bagepapiret, læg dem tæt sammen, som en hel filet, og dryp lidt olie over. Pak bagepapiret sammen om fisken (med lukningen opad). Skru ovnen op på 210 grader varmluft, sæt fadet i ovnen og lad fisken bage i 10-11 min. (Er fileterne tyndere end 2 cm, skal de bages i 8-9 minutter). Tag fadet ud og lad fisken hvile i 2 minutter før den pakkes ud, og serveres med tilbehøret.

 

Bagte rødbeder

Skyl og skræl rødbederne. Skær dem i grove stykker og læg dem i et ildfast fad. Fordel timiankviste og hvidløgsfed imellem dem. Dryp olie og eddike over, drys med salt og hæld vand i bunden af fadet.

Luk fadet med et stykke bagepapir og et dobbelt lag alufolie. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader varmluft og lad rødbederne bage til de er helt møre. Det tager ca. 45 minutter.

 

Rygeostcreme

Rør rygeosten blød og cremet med mælk og fløde, og smag til med salt og peber.

 

Rugbrøds-nøddeknas

Hak hasselnødderne groft.

Rist rugbrødsskiverne let på begge sider i/på en brødrister og lad dem køle af.

Skær rugbrødsskiverne i små terninger. Kom olie og smør på en varm pande og tilsæt rugbrødsterninger og hakkede hasselnøddekerner når smørret har brust af. Rør i knaset hele tiden, så det bliver jævnt panderistet uden brændte kanter, dette tager ca. 2-3 min. Tag knaset af panden og lad det dryppe af på køkkenrulle. Kom det i en skål, når det næsten er koldt.

 

Persilleolie

Pluk persillen, skyl bladene omhyggeligt og lad dem dryppe af. Kom persillen i blenderen sammen med salt, vand, olie, lidt salt og en smule citronsaft. Blend indtil blandingen næsten bliver lysende grøn. Dette tager ca. 5 min.

 

Serveringsforslag:

Server retten med kogte kartofler eller en lækker grov kartoffelmos.

Af Nanna Simonsen,
Forfatteren til Mad til Mor.